Spillestedet Musikcaféen i Århus danner ramme om festivalen. En sen aften fanger DMTs redaktør Hjarne Fessel (HF) Aarhus Unge Tonekunstneres formand Henrik Larsen (HL) på chatten til en snak om festivalen, eksperimenterende musik og musikalsk improvisation.

HF: Programmet til CRUSH 04 er netop offentliggjort. Skriv lidt om hvad publikum har i vente.

HL: CRUSH-festivalen får i år besøg af den Schweiziske slagtøjspiller og multiimprovisationskunstner Fritz Hauser, som gæster Danmark for første gang. Hausers blanding af absurd komik og stiltiende udforskning af lydenes forskellige konnotationer har fortryllet mig hver gang, jeg har oplevet ham. Sidst jeg oplevede Hauser – til en festival i Lugano – fortalte han mig, at han havde haft en klar oplevelse af, at der havde været spøgelser bag ham, mens han forberedte improvisationen i sit hus i de Schweiziske alper. Han turde ikke vende sig om, før han havde fuldført stykket og lukket spøgelserne inde igen. Ikke sådan at forstå, at Hauser lever i en eller anden sigøjnerverden. Historien blev ledsaget af et ironisk og afværgende blik – fra et menneske, der er opslugt af at skabe magi i musikkens verden.

Et andet højdepunkt ved festivalen bliver en version af ”Så hatten passer” med musikalske fortegn. En unik mulighed for publikum for at komponerer med på musikken. Improvisation er et hovedtema ved årets festival, men som altid præsenterer CRUSH et blandet program med mange forskellige facetter. Nogle af de mest interessante danske kammermusikensembler p.t. såsom ALPHA (Bolette Roed, blokfløjte, Peter Navarro, saxofon og David Hildebrandt percussion), Duo KAPOW! (Henrik Larsen, percussion og Claus Olesen, saxofon), Duo Fatamorgana (Hélène Navasse og Helene Simonsen tværfløjter) og sopranen Rikke Simonsen optræder på festivalen, og som en overraskelse byder festivalen på to solister fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse. Musikalsk bliver der tale om en del uropførelser af både danske og udenlandske komponister. Festivalen slutter af med en late night version af det amerikanske avantgarde-koryfæ Terry Rileys klassiker ”In C” – musik som egner sig glimrende til at syre ud til, og nyde en fadøl i den afslappende stemning i musikcaféen.

Billede fra sidste års festival på musikcaféen. Foto: Astrid Kallesøe

HF: Skriv lidt mere om ”Så hatten passer” projektet.

HL: ”Så hatten passer” er jo et begreb fra teatersportens verden. Festivalen tyvstjæler idéen og overfører den til musikalsk improvisation. Egentlig opstod idéen allerede for et par år siden, da jeg underviste i kollektiv improvisation på det Jyske Musikkonservatorium. Jeg skrev små sedler med oplæg til musikerne om hvordan de skulle gå til improvisationerne. Det kunne fx være alt fra specifikke fortolkningsmæssige instruktioner som ”spil fortissimo” eller ”spil staccato” til mere bredt formulerede instruktioner som ”din rolle er at prøve, at får de andre musikere til at stoppe med at spille” o.l. Musikerne måtte selvfølgelig ikke se de andres instruktioner. Alt efter sammensætningen af instruktioner, gav det en række meget inspirerende improvisationer med vidt forskellige musikalske udtryk. Til årets CRUSH-festival bliver publikum inviteret med i legen, og skal finde på instruktionerne til musikerne. Resultatet er en række små, improviserede musikalske forløb, som kan følges på scenen. Improvisationerne bliver opført af musikerne ved festivalen, som inden koncerten er blevet ”varmet op” ved en workshop med Fritz Hauser.

HF: Er der ingen grænser for hvad publikum kan bede musikerne om?

HL: En grænseløs verden åbner mange muligheder for svage sjæle, men det er op til musikerne at fortolke de sedler de får i hånden. Hvis en enkelt sjofel sjæl blandt publikum opfordrer musikerne til at klæde sig af, kan musikerne jo vælge at forstå det i overført betydning – et nøgent udtryk – hvad ved jeg. En gang lod jeg selv en hvid væg på konservatoriet fungere som inspiration. Den abstraktion musikken frembringer vil højst sandsynligt føre de konkrete instruktioner og improvisationen i meget forskellige retninger, men jeg håber, at idéen om publikums indflydelse på musikken vil forblive intakt.

HF: Det lyder som om CRUSH endnu en gang blander kortene godt. Kunne du her afslutningsvis, for de læsere som ikke kender CRUSH, skrive lidt om tankerne bag festivalen.

HL: CRUSH opstod fordi den eksperimenterende kompositionsmusik ikke udelukkende hører hjemme i de mere traditionelle klassiske koncertsale. Det er musik med en humor og vildskab, der er mindst ligeså relevant for musikinteresserede, som det blandede repertoire af eksperimenterende jazz og hardcore rock, der i øvrigt præsenteres på Musikcaféen. Programlægningen lægger vægt på stykker, som både har høj musikalsk kvalitet, og som virker på et publikum. Det er blandt andet en af grundende til at festivalen præsenterer forskellige musikalske performancekunstnere. Det er årets hovednavn, Fritz Hauser et godt eksempel på. Festivalen skal også give plads til vilde eksperimenter, som da vi det første år samlede sangerinden Henriette Sennenvaldt (forsanger i bandet Under Byen), jazzguitaristen Kasper Bai, cellisten Brian Friisholm (på elektrisk forstærket cello) og jeg selv på slagtøj med lyrikeren Ursula Andkjær Olsen i en timelang performance.

CRUSH arrangeres af foreningen Aarhus Unge Tonekunstnere, en koncertforening med rødder helt tilbage til 1960’ernes eksperimenterende musik. Interessen for denne musik og avantgardens eksperimenter har i de senere år oplevet en voldsom opblomstring, og på festivaler i blandt andet Amsterdam og Oslo er den eksperimenterende musik kommet ind på spillestederne med stor succes. Den eksperimenterende musik har i sin ekstreme form helt afgjort kult-potentiale, og det er det fænomen Aarhus Unge Tonekunstnere gerne vil bringe til Århus.

Læs mere om CRUSH-festivalen og Aarhus Unge Tonekunstnere på foreningens hjemmeside: www.aut.dk.

DMT bringer i november en rapporttage fra festivalen.

Youtube video med Fritz Hauser